Gør din bil hurtigere

Når man endelig har fået købt drømmebilen, eller i hvert fald den drømmebil der passer i budgettet, ja så vil man jo også gerne have den til at skyde en god fart.

Standardindstillingerne i din bil passer måske ikke helt godt overens med denne fart, men det er der råd for.

En af de ting man kan gøre, er at få lavet en tuning af din bil. Tuning er det engelske ord for at indstille, og det er ganske simpelt en indstilling af bilens motor der skal foretages. Ved chiptuning går man ind og ændrer ved den styrings-software, der regulerer motorens forbrug af brændstof og luft. Det er ikke alle biler der er lige lette at tune, hvor i særdeleshed de japanske biler som Toyota og Nissan kan være svære at tune, da deres elektroniske systemer ikke er sådan lige til at nedbryde.

Et godt råd, er at få din bil tunet af en fagmand, der ved hvad han gør. Han vil også kunne forklare dig reglerne i forhold til opretholdelse af bilens fabriksgaranti og nødvendigheden af syn efter en gennemført tuning. Bliver tuningen udført korrekt, er tuning af din bil ikke bare god for farten, men også på sigt for økonomien. Det er nemlig sådan, at de ekstra hestekræfter bilen får, også giver ekstra kræfter ved lave omdrejninger, hvilket muliggør tidligere gearskift og dermed bedre brændstoføkonomi.

Hvis du gerne vil have testet om din bil har fået de hestekræfter, som du blev stillet i udsigt, kan du smutte forbi en af de 50 aktive rullefelter landet over. Testen vil koste dig omkring 500 kroner.