Lær børnene at elske motorsporten

Der er mange metoder til at vække motorsportsinteressen hos børnene. Du kan f.eks. vælge at tage dem med til racerløb og lade dem mærke suset fra de hurtige biler. Én ting er at give den gas hjemme i stuen i legetøjsbilen, en anden ting er at stå side om side med de prominente motorsportsnavne og komme helt tæt på bilerne. Der er ikke noget så skønt som at lade børnene tage del i ens egne interesser, da det skaber en unik fællesskabsfølelse.

karting

Måske har du valgt at investere i en skøn legetøjsbil  til de mindste i familien. En model med alt fra gear til speedometer, kørelys, sidespejle og fjernbetjening, der nærmest giver børnene julelys i øjnene. Leg er den bedste vej ind i motorsporten.

Er børnene gamle nok, kan du også vælge at melde dem ind i en karting-klub, hvor de kan prøve kræfter med gokartsporten. Mange af de kendte motorsportsstjerner er begyndt netop her. Tom Kristensen fik f.eks. sin første gokart som 9-årig. Når du introducerer børnene for sporten, så husk, at de skal have det sjovt med aktiviteten, så lad endelig være med at pace dem, hvis de slet og ret ikke har interessen – selvom dit faderhjerte måske bløder en anelse ved tanken.

Er engagementet imidlertid lige så højt som farten, kan børnene glæde sig til en sport, der skærper konkurrencegenet og de køretekniske egenskaber. Ikke nogen dårlig ting!

Hvad enten man vælger gokarts eller motocrossmaskinerne, er motorsporten en relativ dyr sport, da der skal investeres i maskiner og i obligatorisk sikkerhedsudstyr, ligesom man bør tænke på, at der kommer til at være en del køretid til og fra stævner og træning. Overvej derfor alle aspekter ganske grundigt med hele familien, inden børnene får ja til motorsporten.

Vi er dog overbevidste om, at både du og børnene kommer til at elske motorsporten, hvad enten det bliver til leg hjemme i stuen eller en elitekarriere!